hoved Kontakt
frise

FDF – Tid til fordybelse

Pederstrup Efterskole er den perfekte ramme om forskellige FDF- og spejder-kurser. Mulighederne er mangfoldige og spænder lige fra kurser hvor du - som kursusleder - kommer med det hele selv og blot bruger skolens rammer og så til kurser med fuld forplejning, kursusprogram osv. leveret af skolens ansatte og frivillignetværk.

Et tiltag vi særligt gerne vil slå på tromme for er kredsens/gruppens årlige leder/planlægnings - weekend. Vi er øjeblikket i gang med at udvikle koncepter der indeholder moduler med både fuld forplejning, teambuilding og meget mere af det man som kreds kan have brug for, når man skal sætte næste års program op, samtidig med at man gerne vil udvikle hele ledergruppen. Har du lyst til at høre mere om mulighederne, så kontakt forstander Jan Erik Krøyer og lad os tage en snak om hvad lige netop I har brug for

Under overskriften "Tid til fordybelse" har vi, sammen med vores instruktør-netværk skabt en række fagligt helt skarpe kurser, hvor der bliver tid til at fordybe sig i det, som andre kurser kun når at nævne i forbifarten. Disse kurser gennemføres med helt ned til til 4-5 deltagere. Her er tit og ofte mulighed for at få sat en række real-kompetencer på dit personalige CV.

Har du et emne du brænder for og som du synes aldrig bliver udbudt som kursus, så send en mail til forstander Jan Erik Krøyer. Har du lyst til at være kursusleder for et kursus i denne genre, har vi muligheden for at hjælpe dig med alt det praktiske, så du kun skal tænke på det vigtige; nemlig kursets faglighed. Kontakt forstander Jan Erik Krøyer og hør nærmere om hvordan vi kan hjælpes med at skabe et unikt tilbud.


billede